Whiskey Pete’s Hotel & Casino, et vartegn i Primm, Nevada, er indhyllet i en fængslende legende – historien om dets hjemsøgelse af ingen ringere end Whiskey Pete selv. Besøgende og personale taler ofte om en ubehagelig fornemmelse af at blive iagttaget, efterfulgt af flygtige glimt af en ældre skikkelse i gammelt western-tøj, som forsvinder lige så hurtigt, som han dukker op. Overleveringen antyder, at Petes rastløse ånd hænger ved, fordi hans grav blev forstyrret under feriestedets opførelse, en spøgelsesagtig vagtmand, der sikrer, at alle ved, at han stadig holder et vågent øje med sit tidligere domæne.
Oprindeligt virkede denne legende som ren folklore, uden konkrete detaljer eller verificerbare beretninger. Var Whiskey Pete overhovedet en rigtig person? Det lød alt sammen for meget som en vandrehistorie. Men efterhånden som historien udfolder sig, er sandheden mere forunderlig end fiktion: Whiskey Pete var faktisk en rigtig mand, og hans grav blev unægteligt forstyrret.
Whiskey Petes oprindelse
Længe før de vidtstrakte hoteller, der definerer Primm, Nevada, strakte sig over Interstate 15, stod en beskeden servicestation ved navn State Line Station som en ensom udpost. Den blev drevet af Pete McIntyre, en berygtet hjemmebrænder kendt for sin tvære opførsel. For de fleste var han simpelthen “Whiskey Pete,” en mand, der ikke tolererede nonsens. Pete var en velkendt karakter i Las Vegas, selvom nogle mente, at han opererede uden for lovens rammer og ofte slap afsted med det.
At spore Whiskey Pete gennem historiske optegnelser viser sig udfordrende. Han er fraværende i de amerikanske folketællinger fra 1900, 1910 og 1920. Men arkiverne fra Tulare County fængsel afslører hans tilstedeværelse i januar 1918. Hans forseelse? At drive en “blind gris,” eller smugkro, under forbudstiden. Selvom han oprindeligt blev idømt 30 dage, afsonede Pete over to måneder på grund af manglende evne til at stille kaution. Fængselsregistre angiver hans fødested som Arizona, en detalje, der adskiller sig fra hans folketællingsoptegnelse fra 1930. Hans anførte erhverv var minearbejder. I 1922 landede Petes spritsmugleraktiviteter ham i Nevada fængsel i seks måneder.
I 1930 placerer den amerikanske folketælling ham i Crescent, Nevada, et lille minesamfund nær grænsen til Californien. Han er nu anført som indehaver af en servicestation. Hans første omtale i Las Vegas aviser vises i 1928 i referatet fra et møde i Las Vegas Handelskammer. Der blev læst et brev fra en kvinde, der fortalte om et foruroligende møde på Whiskey Petes tankstation. Omkring kl. 23 stoppede hun for at få benzin, olie og vand. Whiskey Pete betjente selv hendes bil. Da han indså, at bilen kun havde brug for vand, blev han angiveligt “voldelig og truende” og nægtede at levere vand. Kvinden blev tvunget til at køre til den næste station med en tom radiator og overophedet motor. Handelskammeret bemærkede at have modtaget lignende klager i månedsvis fra turister, der rejste mellem Las Vegas og Californien, herunder beskyldninger om, at Whiskey Pete affyrede skud mod køretøjer og fremsatte trusler. Handelskammeret videresendte disse klager til Las Vegas sheriffen til efterforskning.
Petes opførsel kan midlertidigt være blevet forbedret, men i marts 1931 stod han over for alvorlige anklager: overfald med et dødbringende våben for at have skudt Elgin postmester, Rube Bradshaw, i skulderen. Ikke overraskende gav de to mænd modstridende beretninger. Bradshaw hævdede, at han stoppede ved stationen med sine sønner og fandt Pete i et “tvært” humør. Da Bradshaw bad om kaffe og blev mødt med fjendtlighed, besluttede han at gå. Da han nåede døren, hævdede Bradshaw, at Pete slyngede fornærmelser efter sig, og da han vendte sig om for at svare, blev han skudt i skulderen med en pistol.
En foreløbig høring blev planlagt, hvor Pete erklærede sig ikke skyldig og blev løsladt mod kaution. Han fortalte journalister, at han var bitter over sit negative ry og nævnte nødvendigheden af at være bevæbnet på sin fjerntliggende beliggenhed. Han understregede også, at han dækkede alle Rube Bradshaws medicinske udgifter. I sidste ende blev anklagerne frafaldet, da Bradshaw undlod at møde op i retten ved tre forskellige lejligheder.
I begyndelsen af 1932 giftede Pete sig med Lauretta Frances Enders. Men i oktober var deres ægteskab blevet surt, og Lauretta forsøgte at få ham erklæret sindssyg. Læger fastslog, at Pete var mentalt sund, men fysisk svækket, sandsynligvis få dage fra døden på grund af “minearbejderlunger” (silikose). Lauretta, det eneste vidne mod ham, hævdede, at Pete gik i raseri og fremsatte beskyldninger. Pete indrømmede raserianfald, men svarede igen med påstande om Laurettas utroskab og påstod, at hun “løb rundt nøgen i bakkerne med andre mænd.”
Pete fortalte om at være blevet kørt til Stillwell Sanitarium i Banning, Californien, af Lauretta, som oprindeligt passede ham. Men da han blev bedre, forlod hun ham angiveligt og forsømte servicestationen i hendes fravær og indlod sig på affærer. Dommeren afviste Laurettas begæring om indlæggelse. Hun forsvinder stort set fra historiske optegnelser efter denne episode.
I december 1932 erklærede Pete sig “for travlt til at dø” og hævdede at være fire måneder over sin forventede død. I september 1933 var han tilbage på Stillwell og rapporterede, at hans helbred var stabilt. Whiskey Pete McIntyre døde endelig den 11. november 1933. Hans begravelse blev annonceret i Las Vegas, hvilket lagde grunden til endnu et ejendommeligt kapitel i hans legende.
Den usædvanlige begravelsesanmodning
Engang før sin død delte Pete sit ukonventionelle begravelsesønske med venner: at blive begravet stående oprejst i nærheden af sin servicestation. Hans præcise, farverige ord var: “Begrav mig oppe på bakken, stående op med front mod dalen, så jeg kan se alle de skiderikker køre forbi.” For at ære hans anmodning brugte hans venner dynamit til at skabe et to meter dybt hul i kalkstensklippen med udsigt over Highway 91, bag hans station. Med tiden gik Whiskey Petes grav tabt og glemt. Gravmarkører blev gentagne gange stjålet, indtil udskiftninger ophørte. Hans servicestation skiftede hænder flere gange, før stedet blev udviklet til Whiskey Pete’s Casino i 1977.
Den 2. februar 1994 var bygningsarbejdere i gang med at jævne terræn til et jernbanespor for at forbinde Whiskey Pete’s Casino med Buffalo Bill’s, der ligger på den anden side af motorvejen. Mens de arbejdede i nærheden af det oprindelige State Line Station-sted, ramte deres udstyr en forfaldende trækiste. Indeni afdækkede de skeletresterne af Whiskey Pete McIntyre. I modsætning til nogle legender om, at han blev begravet med en ti-gallon hat, seksløbere og en whiskeykande, fandt de kun hans knogler, rester af hår, gebis og skjorteknapper.1 – Rester af Whiskey Pete fundet – Las Vegas Review-Journal – 5. februar 1994
Ifølge rapporter var Petes kiste omkring 80% intakt og begravet i en vinkel med front mod motorvejen. Projektlederen udtalte, at de var klar over Whiskey Petes begravelse i området, men ikke den præcise placering. “Traktoren fangede kanten af kisten, og kraniet poppede ud. Der var Whiskey Pete, der stirrede på os.”
Selvom feriestedet oprindeligt annoncerede planer om at genbegrave Whiskey Pete på ejendommen med et mindesmærke, er et sådant mindesmærke ikke synligt. Den nøjagtige placering af hans genbegravelse er fortsat ukendt. Rygter cirkulerer om, at hans rester blev genbegravet i en af de huler, han engang brugte til hjemmebrænding, hvilket tilføjer endnu et lag af mystik til legenden om Whiskey Pete’s Casino og dets spøgelse.
