I et overraskende træk, der understregede den stigende sammenhæng mellem internetkultur og politisk styring, afslørede den kommende præsident Donald Trump for nylig et nyt initiativ i administrationen. Projektet, der har fået navnet Department of Government Efficiency, eller DOGE, vil blive ledet af to figurer, der er kendt for at udfordre etablerede normer: Elon Musk, verdens rigeste person, og iværksætteren Vivek Ramaswamy.
Denne meddelelse er mere end blot et nik til online memekultur – Dogecoin er trods alt en kryptovaluta født af et internetmeme. Den cementerer den voksende indflydelse fra en „kontra-elite‟, en gruppe af utraditionelle outsidere, der med succes har udfordret det traditionelle politiske establishment. Disse figurer, der ofte er på kant med mainstream kendiskultur og etablerede politiske eliter, er nu klar til at omforme ikke kun de statslige strukturer, men også det bredere kulturelle landskab på uforudsete måder.
En person, der legemliggør denne kontra-eliteetos og længe har været forbundet med at udfordre konventionel visdom, er Peter Thiel. Den milliardær venturekapitalist beskrives ofte i superlativer: den mest succesrige tech-investor globalt, en politisk kingmaker, en frygtfigur for venstrefløjen og en central kraft i Silicon Valley. Udtryk som „Thielverse‟, „Thielbucks‟ og „Thielister‟ afspejler hans næsten kultlignende følgeskab og ubestridelige indflydelse.
Thiels tidlige omfavnelse af Donald Trump i 2016 markerede et betydningsfuldt øjeblik. Som den første fremtrædende figur i Silicon Valley, der offentligt støttede Trump, holdt Thiel en mindeværdig tale på den republikanske nationale konvent. Denne støtte var kontroversiel på det tidspunkt og førte til forretningsmæssige konsekvenser hos Y Combinator, hvor han var partner, og offentlig kritik fra tech-ledere som Chris Sacca. Sacca betegnede berømt Thiels støtte til Trump som „en af de farligste ting‟, han havde været vidne til.
Det politiske og kulturelle landskab har imidlertid ændret sig betydeligt siden 2016. Mens Thiel tilsyneladende har taget et skridt tilbage fra åbenlyst politisk engagement, idet han hverken har doneret til Trumps 2024-kampagne eller holdt endnu en RNC-tale, er hans tidligere holdning ikke længere den afviger, den engang var i Silicon Valley.
Peter Thiel præsenterer en kompleks profil, der tilsyneladende er fyldt med modsætninger. Som selvbeskrevet libertarianer finder han fælles grund med nationalistiske og populistiske bevægelser. Han investerer i virksomheder, der sigter mod monopolstatus, men Trumps administration har udtrykt intentioner om at begrænse Big Techs magt. Som homoseksuel immigrant afviser han identitetspolitik og kulturkrigene. Selvom han berømt har opfordret studerende til at droppe ud af college, anerkender han stadig Ivy League som en markør for intelligens.
Måske er disse tilsyneladende modsætninger i virkeligheden nøglen til hans succes. Thiel virker ubundet af konventionel tribalisme eller rigid ideologi, primært styret af sin egen uafhængige tænkning. Dette unikke perspektiv har drevet adskillige succesfulde projekter. Fra at være medstifter af PayPal, en gigant inden for onlinebetalinger, og Palantir, dataanalysefirmaet der krediteres for at have hjulpet med at fange Osama bin Laden, til at være en tidlig investor i Facebook, demonstrerer Thiels portefølje, inklusive investeringer i LinkedIn og SpaceX, et bemærkelsesværdigt track record af højtydende satsninger.
Hans nylige støtte til J.D. Vance, der blev valgt til senator og overvejet til vicepræsidentkandidat, ser ud til at være endnu et vellykket projekt. De kommende år vil afsløre det fulde omfang af Thiels indflydelse og afkastet af hans politiske investeringer.
I nylige diskussioner har Thiel forklaret, hvorfor mange af hans kolleger i Silicon Valley nu er blevet mere positive over for Trumps politiske appel. Han antyder, at figurer som Kamala Harris, og måske liberalisme mere bredt, har mistet forbindelsen til en betydelig del af vælgerne. Han udtrykker også optimisme om, at en „Trump 2.0‟-administration, befolket med antiestablishment-figurer, der er villige til at udfordre status quo, kunne blive mere effektiv end sin forgænger. Centrale politikområder, der diskuteres, omfatter grænsesikkerhed, handelsaftaler, studiegæld, udenrigspolitik vedrørende Israel og den voksende bekymring omkring potentielle globale konflikter, herunder en mulig tredje verdenskrig. Thiels kontrære perspektiv opfordrer til en revurdering af disse kritiske spørgsmål.
Lær mere om dine annoncevalg. Besøg megaphone.fm/adchoices
