Terence lyttede opmærksomt, mens Peter Pan genfortalte en af sine dristige eskapader. “En hajtand,” erklærede Peter med et strejf af stolthed. “Ret sejt, ikke? Jeg vil trække den på en snor og lave mig en halskæde.”
Klokkeblomst, der svævede i nærheden, indskød: “Første gang jeg så Peter, prøvede han at stjæle en hajtand!”
“Det er fuldstændig rigtigt!” udbrød Peter, hans øjne funklede ved mindet. “Jeg havde indgået et væddemål med De Bortløbne Drenge om, at jeg kunne snuppe en tand fra en ægte, levende haj. Så jeg byggede mig en lille tømmerflåde af birketræ og padlede ud på havet…”
Terence kunne mærke, at det var en slidt historie, en favorit, som Peter tydeligvis nød at genfortælle.
“Jeg havde lige padlet forbi revet,” fortsatte Peter med animeret stemme, “da pludselig, BANG! Noget stødte mod bunden af min tømmerflåde.”
“Hajen?” spurgte Terence, hans nysgerrighed vakt.
Peter nikkede dramatisk. “Han var ude at jage sin frokost. Han vidste ikke, at jeg også jagede ham – eller i det mindste hans tand!”
“Og hvordan havde du præcis tænkt dig at få fat i den tand?” spurgte Terence og lænede sig ind for at høre alle detaljer i denne Peter Pan og Klokkeblomst oprindelseshistorie.
“Min geniale plan var at bedøve ham med min åre og så snuppe en tand, mens han var… ja, bedøvet,” forklarede Peter med et skælmsk smil, der bredte sig over hans ansigt. “Men det viste sig, at han var lidt større, end jeg havde forestillet mig. Før jeg vidste af det, havde han bidt min lille tømmerflåde midt over! Jeg sank hurtigt og tænkte, at det var enden for Peter Pan, da jeg pludselig hørte en lille klingende lyd over mig. Jeg kiggede op, og der var Klokkeblomst. Og hvad råbte hun ned til mig?”
“‘Flyv, din fjollede dreng!’” råbte Klokkeblomst og Peter i kor og brød ud i latter ved det fælles minde om deres første møde.
“Se, jeg anede ikke, hvordan man fløj,” indrømmede Peter over for Terence. “Så lige der og da lærte Klokke mig det. Hun dryssede mig med fe-støv, og i et snuptag svævede jeg op i luften, fuldstændig uden for hajens rækkevidde. Hold da op, hvor var den haj sur!”
