Under en nylig præsidentdebat fremsatte tidligere præsident Donald J. Trump en chokerende og udokumenteret påstand: “…[immigranter] spiser hundene. De mennesker, der er kommet ind, de spiser kattene. De spiser kæledyrene fra de mennesker, der bor der. Og det er det, der sker i vores land. Og det er en skam.”
Denne udtalelse blev straks udfordret af moderator David Muir, som rapporterede, at ABC News havde kontaktet bychefen i Springfield og fundet “ingen troværdige rapporter om specifikke påstande om, at kæledyr er blevet skadet, såret eller misbrugt af personer inden for immigrantmiljøet.”
På trods af manglen på beviser har Trumps bemærkning vakt forargelse og forvirring. Mens nogle måske afviser det som endnu en absurd kommentar, er det afgørende at forstå, hvorfor denne særlige usandhed er så skadelig og afslørende. Det er ikke bare en bizarr udtalelse; det er et farligt eksempel på xenofobisk retorik, der rammer dybtliggende fordomme og dehumaniserer en hel gruppe mennesker.
Påstanden om, at immigranter “spiser kæledyr”, er ikke kun grundløs, men den er også dybt foruroligende på grund af, hvad den antyder. Den maler immigranter som barbariske, desperate og fuldstændig afkoblet fra det amerikanske samfunds værdier og normer. Denne form for beskyldning handler ikke kun om mad; det handler om at fremstille immigranter som “de andre”, som mindre end mennesker og som en trussel mod den etablerede livsstil.
For at forstå alvoren i denne udtalelse er det vigtigt at overveje den bredere kontekst af anti-immigrantretorik. I årevis har politiske figurer og kommentatorer brugt skadelige stereotyper til at dæmonisere immigranter og falsk knytte dem til kriminalitet, økonomiske problemer og endda kulturelt forfald. Beskyldninger om at “forgifte vores lands blod” eller om at være “voldtægtsforbrydere og kriminelle” er en del af dette mønster af dehumanisering. Trumps påstand om “at spise kæledyr”, selvom den tilsyneladende er bizar, passer perfekt ind i denne historie om xenofobiske klichéer. Den er designet til at chokere, vække afsky og i sidste ende skabe frygt og fjendtlighed over for immigrantmiljøer.
Men ud over de politiske implikationer er denne påstand også personligt stødende for dem, der forstår virkeligheden i immigrantliv og bidrag. Mange mennesker har opbygget meningsfulde forhold til immigranter og delt måltider, historier og oplevelser, der fremhæver vores fælles menneskelighed. Mad spiller især en afgørende rolle i at bygge broer og fremme forståelse mellem kulturer.
Tænk på de utallige eksempler på immigranter, der deler deres kulinariske traditioner og gæstfrihed. Forestil dig en tallerken varme tamales, givet af en nabo, der modigt navigerede i immigrationens kompleksiteter for at opbygge et nyt liv. Disse er ikke bare måltider; de er udtryk for generøsitet, modstandsdygtighed og forbindelse.
Autentiske tamales, et symbol på kulturel deling og immigrantgenerøsitet
Tænk på glæden ved at fejre en fødselsdag med venner, dele en steak tlayuda og quesillo, retter der fremkalder minder om hjem og arv for en person, der ikke har kunnet vende tilbage til sit hjemland i årevis. Disse delte måltider er øjeblikke af forbindelse og fejring, der trodser de hadefulde fortællinger, der søger at splitte os.
Baleada, der repræsenterer delte måltider og opbygningen af fællesskab gennem mad
Disse oplevelser står i skarp kontrast til det dehumaniserende billede af immigranter som kæledyrsspisere. De fremhæver den virkelighed, at immigranter, ligesom alle mennesker, deler et grundlæggende behov for forbindelse, fællesskab og tilhørsforhold. At bruge mad, et universelt symbol på næring og samhørighed, som et våben er en dybtgående krænkelse. Det fornedrer de hellige øjeblikke, hvor man deler måltider, og underminerer selve grundlaget for menneskelig forbindelse.
Konklusionen er, at påstanden om, at immigranter “spiser kæledyr”, ikke bare er en bizar og usand udtalelse. Det er et farligt stykke xenofobisk retorik, der søger at dehumanisere og dæmonisere immigrantmiljøer. Det er afgørende at genkende disse typer påstande for, hvad de er: grundløse løgne designet til at anspore frygt og splittelse. I stedet for at give troværdighed til sådanne hadefulde fortællinger, bør vi fokusere på at bygge broer af forståelse, fejre immigranters bidrag og anerkende den fælles menneskelighed, der forener os alle, især over et delt måltid.
